Nogle af de værdier der er indlejret I mig

Artikler

Af Mette Bryndum, leder på Opholdsstedet i Hellebæk og AktivKollegiet, der ligger i den Sociale Landsby

Jeg vil tale om 4 værdier jeg har med mig fra mit barndomshjem. Værdier der har stadig den dag i dag, lægger grund for min tilgang til verden og andre mennesker. Ikke mindst i forbindelse med mit arbejde som leder i Den Sociale Landsby.

  1. Forståelse og respekt for at forskelligheder komplementerer hinanden.
  2. Nysgerrighed og ydmyghed overfor det jeg ikke helt forstår.
  3. Kærlighed til musik og kunst.
  4. Afsky for diskrimination og forfølgelse af andre mennesker.

Jeg er vokset op som den midterste af 5 børn, i et stort rummeligt hjem nord for København. Polariteter har været en naturlig del af min barndom, startende med min far og mor. Far som var videnskabelig og drømmende, Mor som var kreativ, intuitiv og konkret organisatorisk. Derefter os 5 børn og alle vores venner – her var der masser af forskelligheder. Forskelligheder der komplementerer hinanden har jeg oplevet igennem hele min opvækst.

Min far var neurolog og fra en dybt naturelskende familie. Fra jeg var ganske lille har min far og jeg haft lange drøftelser, især omkring videnskab og historie. Jeg elskede hans arbejdsværelse, hvor der stod så mange spændende bøger man kunne fordybe sig i. Samtalerne med min far var altid et udvidelse af mit univers. Da jeg var lille tænkte jeg at han måtte have svar på alt.

Jeg husker min overraskelse og hvordan det vakte min nysgerrighed, da jeg som ung kvinde opdagede at min far var blevet meget optaget af Bobby Zachariae´s arbejde med visualisering og helbredelse. Bobby Zachariae er nu leder af Psykoonkologisk Forskningsenhed, hvis hovedopgave er at gennemføre forskning i psykologiske og sociale aspekter ved kræft. Min far var optaget af forbindelser mellem hjernen og nerveceller i organerne. Han var optaget af hvordan vores tanker direkte kunne påvirke vores helbredstilstand. Han var også dybt fascineret af Shaolin munkene, og da jeg var teenager, tog han mig med til en Shaolin opvisning i København.

Gradvist opdagede jeg at denne videnskabelige og rationelle mand, var optaget af noget som for mig var meget mere spirituelt – Shaolin munkenes præstationer og tankers kraft i en helbredelses proces var ikke evidens baseret, det var blødt og i forandring og stod i direkte modsætning til ”cool facts”. Senere i livet har jeg fået en ny og dybere forståelse af de dilemmaer han har siddet i, som ekspert overfor meget syge og ofte døende mennesker.

Hans ydmyghed overfor noget jeg troede ”sådan en som ham” ville foragte har efterladt et varigt aftryk i mit sind. Jeg opdagede at hvis jeg så ordentligt efter, talte han aldrig om absolutte sandheder og absolut viden, der var altid en dør åben og en ydmyghed overfor det vi ikke vidste endnu, som vi kunne undersøge, udforske og undre os over.

Min mor var barn af en lærerinde på dansk døveinstitut og en jødisk/russisk musiker. En musiker der emigrerede fra Polen til USA lige før 2. Verdenskrig, og dermed overlevede holocaust i modsætning til største delen af sin familie. Indlejret i mig er en dyb kærlighed til Musikken og en dyb afsky for diskrimination og forfølgelse af mennesker pga. Tro, race, køn eller forskellige overbevisninger. Jeg tror dette er kommet direkte ind i mig gennem modermælken.